Saturday, March 28, 2015

Beskæring af roser

Så blev det tid til at beskære roserne.
Beskæring foretages bedst i begyndelsen af april, når der ikke længere er udsigt til hård frost.  det  har ingen betydning hvis der skulle komme lidt nattefrost efter beskæring.

De fleste roser blomstrer på andet års skud – det vil sige de skud, der voksede frem sidste sommer.
Der er nogle regler for beskæring som man bør følge, men det vigtigste er, at man har besluttet sig fordan hvordan man gerne ser at rosenbuskene ser ud når de har sat nye skud og står i blomst.

Roser i bed.
Roser, der står tæt i et bed, beskæres således: 
De storblomstrede roser beskæres hårdt til ca. 10–20 cm.
Buketroser beskæres moderat til ca. 25–30 cm.
Renæssancerosers og Austin roser kræver middel beskæring hvor halvdelen klippes tilbage  for at opnå en busket vækst.
Solitære roser, skal tage sig ud som en smuk busk, og  beskæres kun le.

Det er også fornuftigt at foretage en udtynding ved at fjerne nogle af de ældste og udtjente grene ved jorden, eller hvor et nyt kraftigt skud er brudt frem. 

Klatre- og slyngroser 
Træk de nye skud fra sidste år ud til siderne og fastgør dem, så de kan sætte nye sideskud og masser af blomster.
Fjern en eller flere af de gamle og udtjente grene, som måske er 3-4 år gamle. Sørg for støtte til de nye skud, så de kan vokse horisontalt og give det bedste resultat.

Saturday, March 21, 2015

De overvintrende planter kom ud

Det er lidt af et dilemma, hvornår de planter der ikke tåler frost skal ud fra deres vinterkvarter. Vi har et frostfrit udhus med fin plads til overvintring, men problemet er at der er ret mørkt, og planterne begynder at få ny meget lysegrønne skud. Til gengæld er der stadig risiko for frost. Men med hjælp fra vintermåtter og overdækning satser jeg på at kunne holde drivhus frostfrit. Så det blev tidspunktet hvor jeg valgte at flytte appelsin træer og pelargonier fra vinterkvarteret til drivhuset.

Saturday, March 14, 2015

Beskæring af havens stauder

Det var et usædvanlig fint vejr, så vi besluttede at begynde årets beskæring af stauder. det er vigtigt at begynde  tilbagebeskæring af stauder i foråret  inden stauderne vågner og danner nye skud. Hvis man venter for længe med at klippe de gamle stabbe af,  er der en  risiko for at skade de nye skud,.

Til gengæld er det vigtigt at man venter med beskæringen til om foråret og ikke klipper stauderne ned om efteråret. Næringsstoffer fra blade, stængler og blomsterstande trækkes nedmed ned i rødderne hvor de lagres. Endvidere hjælper toppen med at beskytte roddelen mod frost om vinteren.
Det var primært storkenæb i rosenhaven, bregner samt bede med hosta.
Specielt storkenæb var allerede begyndt at skyde, og mange blade var overvintret på grund af den meget milde vinter.