Thursday, May 14, 2015

Kristi Himmelfarts Dag

Vejret var fint Kr. Himmelfarts dag - et par stemningsbilleder fra haven

Rhododendron er netop sprunget ud.

Saturday, May 9, 2015

Planter i Drivhus

Så blev det tid til at købe tomater, agurk og chilli/peber til drivhuset.

Tomater og agurk blantes i et bed jeg har fyldt me frisk kompostjord. Vi har plantet 5 tomater og en agurk. I år har vi også valgt at købe to tomatplanter til potter som til sommer skal stå på friland. Chilli og peper er plantet i krukker.

Sortsliste tomater:
Elin - Almindelig rød tomat
Gemini - Almindelig rød tomat
MiniBlomme - lille rød blommetomat (dadel tomat)
Picolino - Rød cocktail tomat
Goldita - gul cherry tomat
Sweet Pea Currant - meget lile rød tomat - velegnet til i potte eller ampel.
Black Cherry - sort-violet cherry tomat

Sortsliste Chilli:
Anaheim - (New Mexican chili)  - forholdsvis mild, 15 cm lang, grøn og moden rød.
Sivri Biber - mild, 20 cm, først grøn senere rød.
Habanero Pepper  'caribbean red' - stærk, 4 cm rød/orange
chili martinique - - stærk, 6 cm rød/orange

Vores drivhus:
Tomater plantet i bed:
Tomater i potter:
Chilli i potter

Sunday, May 3, 2015

Buskene springer ud

Her først i maj er stauder, buske og træer begyndt at springe ud. De første Rhododendon blomster er netop sprunget ud.
Plantenavne kommer snart.

<navn kommer>
Rhododendron
<navn kommer>
Duftsnebolle - viburnum burkwoodii
Kæmpestenbræk - Bergenia cordifolia
Klematis

Thursday, April 23, 2015

Bøgen er sprunget ud.

De første bøgeplanter i hækken sprang ud i dag, efter en weekend med god varme. Det er en uge senere ind i 2014 hvor de første hækplanter sprang ud den 15. april.

Tuesday, April 21, 2015

Klargøring af drivhus

Så blev det drivhusets tur til at blive vaske. En god gang sæbevand og skyllet af med rigelige mængder vand.
Det meste af den oprindelige jord fra bedet i drivhuset er blevet brugt til potter og krukker. Så kompostbunken blev tømt og det bedst omsatte kompost blev lagt ind i drivhuset. Så nu er der klar til at blive plantet tomater og agurk samt peber/chilli i begyndelsen af maj.




Saturday, April 18, 2015

Haven bliver grøn

Nu har varmen for alvor gjort sin entre, og haven bliver mere og mere grøn. Hortensia både i potter og på friland står med fine grønne blade. Normalt beskytter jeg de største hortensia, både i potter og på de der er plantet direkte i jorden med vintermåtter. Det får også blade og blomster lidt tidligere frem.



Også snebolle-busken står nu med nye blade. I denne vinter har buskene haft blade hele vinteren og der har sågar væres små blomster på busken i januar. Samtidig er de mange storkenæb og hosta også ved at blive store.

Sunday, April 12, 2015

Forårs-klargøring af orangeri

Så blev det igen en fin weekend og på programmet stod indvendig vask af orangeri. Ud med alle planter og så i gang med vand og sæbe. Vi tilsætter vandet en lille  smule eddikesyre, for at undgå at der sætter sig kalk på ruderne. Når solen skinner vil der med det samme dannes  kondenseret vand på indersiden af glasset, som vi så bruger til at skylle rester af sæbe og evt. rester af eddike af glas og stolper.
Vindruen ved østgavlen fik ny opbinding og skyggegardinerne blev monteret. Det er dog ikke for at skabe skygge, idet de hænger på nordvæggen, men for at skærme mod nabohuset der ligger tæt på skel.
Derefter blev alle planter sat på plads. Af større planter er der to appelsintræer (importeret direkte fra Florida), figen, vindrue i potte (giver ikke druer), passionsblomst samt et stort oliventræ.
Orangeriet er opdelt i en 'sidde-afdeling (billede til venstre) og en spiseafdeling med bord i den modsatte ende af orangeriet.
Appelsintræer og passionsblomst overvintres frostfrit, mens figen, drue og oliventræ står i orangeriet hele året. Hvis hård frost bliver træerne lagt ned og overdækket med vintermåtter, men det har ikke været nødvendigt i denne vinter.Alle de overvintrede pelargonier (ligeledes overvintret frostfrit) blev klippet og sat på plads. Nu skal vi bare vente på at det blomstrer.

På billedet ses de to appelsintræer ved døren, passionsblomst til venstre. Drue og figen kan skimtes bagerst og i forgrunden oliventræet. Øvrige planter er pelargonier. 

Wednesday, April 8, 2015

Lærkehækken er sprunget ud

Nu er alle stauder og roser klippet ned, Så nu er det blot at vente på at vejret bliver lidt bedre og træer og buske begynder at springe ud.
Lærke-hækken er begyndt at springe ud - det er faktisk mere end en uge senere end sidste år, men det har også været lidt koldere her i slutningen af marts og begyndelsen af april.

Saturday, March 28, 2015

Beskæring af roser

Så blev det tid til at beskære roserne.
Beskæring foretages bedst i begyndelsen af april, når der ikke længere er udsigt til hård frost.  det  har ingen betydning hvis der skulle komme lidt nattefrost efter beskæring.

De fleste roser blomstrer på andet års skud – det vil sige de skud, der voksede frem sidste sommer.
Der er nogle regler for beskæring som man bør følge, men det vigtigste er, at man har besluttet sig fordan hvordan man gerne ser at rosenbuskene ser ud når de har sat nye skud og står i blomst.

Roser i bed.
Roser, der står tæt i et bed, beskæres således: 
De storblomstrede roser beskæres hårdt til ca. 10–20 cm.
Buketroser beskæres moderat til ca. 25–30 cm.
Renæssancerosers og Austin roser kræver middel beskæring hvor halvdelen klippes tilbage  for at opnå en busket vækst.
Solitære roser, skal tage sig ud som en smuk busk, og  beskæres kun le.

Det er også fornuftigt at foretage en udtynding ved at fjerne nogle af de ældste og udtjente grene ved jorden, eller hvor et nyt kraftigt skud er brudt frem. 

Klatre- og slyngroser 
Træk de nye skud fra sidste år ud til siderne og fastgør dem, så de kan sætte nye sideskud og masser af blomster.
Fjern en eller flere af de gamle og udtjente grene, som måske er 3-4 år gamle. Sørg for støtte til de nye skud, så de kan vokse horisontalt og give det bedste resultat.

Saturday, March 21, 2015

De overvintrende planter kom ud

Det er lidt af et dilemma, hvornår de planter der ikke tåler frost skal ud fra deres vinterkvarter. Vi har et frostfrit udhus med fin plads til overvintring, men problemet er at der er ret mørkt, og planterne begynder at få ny meget lysegrønne skud. Til gengæld er der stadig risiko for frost. Men med hjælp fra vintermåtter og overdækning satser jeg på at kunne holde drivhus frostfrit. Så det blev tidspunktet hvor jeg valgte at flytte appelsin træer og pelargonier fra vinterkvarteret til drivhuset.

Saturday, March 14, 2015

Beskæring af havens stauder

Det var et usædvanlig fint vejr, så vi besluttede at begynde årets beskæring af stauder. det er vigtigt at begynde  tilbagebeskæring af stauder i foråret  inden stauderne vågner og danner nye skud. Hvis man venter for længe med at klippe de gamle stabbe af,  er der en  risiko for at skade de nye skud,.

Til gengæld er det vigtigt at man venter med beskæringen til om foråret og ikke klipper stauderne ned om efteråret. Næringsstoffer fra blade, stængler og blomsterstande trækkes nedmed ned i rødderne hvor de lagres. Endvidere hjælper toppen med at beskytte roddelen mod frost om vinteren.
Det var primært storkenæb i rosenhaven, bregner samt bede med hosta.
Specielt storkenæb var allerede begyndt at skyde, og mange blade var overvintret på grund af den meget milde vinter.

Saturday, February 28, 2015

Beskæring af bøgehæk

Vores bøgehække er 30 år gamle og ca 1 m brede. Så vi har besluttet os for en foryngelseskur af alle hække
I dag blev den første hæk beskåret, og vi har i første omgang skåret den ene side ca 25 cm ind så der er ca 25 lange grene.

Bøgehæk tåler kraftig beskæring både af toppen of af siderne, men der bør kun beskæres på en side ad gangen. Bøg har nemlig meget svært ved at klare den hårde tilbagskæring fra begge sider på én gang. Det anbefales at vente to år til den side der er beskåret kommer i god vækst, inden den anden side beskæres. Det bedste tidspunkt for beskæring er februar/marts.


Her er et billede af den modsatte side som først beskæres om et par år.