Så blev det tid til at beskære roserne.
Beskæring foretages bedst i begyndelsen af april, når der ikke længere
er udsigt til hård frost. det har ingen betydning hvis der skulle komme lidt
nattefrost efter beskæring.
De fleste roser blomstrer på
andet års skud – det vil sige de skud, der voksede frem sidste sommer.
Der er nogle regler for beskæring som man bør følge, men det vigtigste er, at man har besluttet sig fordan hvordan man gerne ser at rosenbuskene ser ud når de har sat nye skud og står i blomst.
Roser i bed.
Roser, der står tæt i et bed, beskæres således:
De storblomstrede roser beskæres hårdt til ca.
10–20 cm.
Buketroser beskæres moderat til ca.
25–30 cm.
Renæssancerosers og Austin roser kræver middel beskæring hvor halvdelen klippes tilbage for at opnå en busket vækst.
Solitære roser, skal tage sig ud som
en smuk busk, og beskæres kun le.
Det er også fornuftigt at foretage en udtynding ved at fjerne nogle af de
ældste og udtjente grene ved jorden, eller hvor et nyt kraftigt skud er
brudt frem.
Klatre- og slyngroser
Træk de nye skud fra sidste år ud til siderne og fastgør dem, så de kan sætte nye sideskud og masser af blomster.
Fjern en eller flere af de
gamle og udtjente grene, som måske er 3-4 år gamle. Sørg for
støtte til de nye skud, så de kan vokse horisontalt og give det bedste
resultat.